Graviditeten med Beatrice

10/8-07

Jordemor.

Så har vi været til vores sidste kontrol inden. Alt ser fint ud. Vi fik en god snak om hvordan vi har det med at det er lige om lidt. Samtidig forklarede hun hvad der skal ske undervejs. Det var rart, selvom vi havde læst en del om det i forvejen på nettet. Næste gang vi skal afsted bliver så til indlæggelse og kejsersnit. Det er både rart og skræmmende tæt på nu.

Onsdag d 1/8-07

Kejsersnit!

Ja, så var vi afsted til endnu en tilvækst scanning. Alt er som det skal være og tøsen vejer ca 2600 g. Så det er bare fint.
Det er nu bestemt at hun skal komme til verden ved planlagt kejsersnit. Dette sker d 21/8, så hun får heldigvis sin egen fødselsdag. Farmand har d 20/8, så det er tæt på.
Det er mærkeligt at vide, næsten præcis hvornår hun bliver født. Samtidig ved vi jo præcis hvornår jeg blev gravid, så det er lidt sjovt .  Men der er bare ikke længe til nu.

Næste lægetjek bliver så dagen før til forundersøgelser.

fredag d 6/7-07

Jordemor

Ja, så har vi været til jordemor kontrol. Hørte hjertelyd og tjekkede hvordan hun lå. Masser af gang i det lille hjerte, så det var rigtig dejligt. Hun var slet ikke nervøs for os og fødslen. Så det var meget betryggende. Samtidig skønnede hun tøsen vejer 1800g, så hun vokser godt derinde. Det kan også mærkes, hun fylder meget efterhånden .

Onsdag d. 20/6-07

Scanning:

Ja vi får så lige presset en ekstra scanning ind onsdag d 20/6. Samme dag som vi skal på ferie og Mogens skal til teoriprøve. Så det bliver en spændende dag  . Heldigvis bestod han sin prøve med 2 fejl, så der var bare super godt.

Ja, så var Katarina afsted alene til scanning. Det var lidt mærkeligt, da Mogens ellers altid er med. Heldigvis så det hele fint ud, så der var ikke noget at være nervøse for. Så meget beroliget kunne vi tage på ferie.
Skøønt!

torsdag d. 23/6-07

Scanningsaftaler

Ja, vores næste scanning hedder så d. 11/7. Det er også alm tjek for at være sikker på det går som det skal, så den tager vi ganske afslappet. Det er både en hjertescanning hos Niels Vejlstrup og en alm. vækstscanning.

fredag d 15/6-07

Scanning!

Ja, så var vi afsted igen. Det hele så fint ud, men der var lidt urytme i hjertelyden. Dette er der ofte, men de vil gerne lige se os en ekstra gang alligevel. Bare for at være helt sikre. Så næste gang bliver det Niels, som er hjertespecialist som kigger på os.

Mandag d. 11/6-07

Scanning!

Så kom dagen hvor vi skulle til vores 3D scanning. Det var en rigtig varm dag, men meget hyggelig. Vi valgte fra start at fortælle om vores hjertebarn, bare for en sikkerheds skyld. Men jordemoderen kunne ikke lige se fejlen. Men alt andet så fint ud, og vi fik en masse billeder. Der var dejligt. Hun ligger på et fint gennemsnit på alle mål.

fredag d. 1/6-07

Indlagt.

Ja, det skal jo åbenbart ikke være nemt at være gravid. Blev indlagt pga blindtarmsbetændelse og  opereret fredag nat.
Heldigvis har baby det fint derinde. Har faktisk været enormt sød, og ikke sparket i den side, som hun ellers plejer.
Men operationen gik godt, og alle har det godt igen.
Vi blev udskrevet tirsdag d 5/6. Så nu håber vi bare der ikke sker mere. Vi har da fået vores ration efterhånden.

Onsdag d. 23/5-07

Læge besøg.

Så har vi været til kontrol hos lægen også. Fik lige en snak om vores specielle situation. Men de regner stadig med en normal fødsel som udgangspunkt. Det er Katarina jo ret glad for. Det vil hun helst.
Ellers ser alt fint ud, og lille-pigen ligger på et fint gennemsnit af alle tal. Så de regner med en fødselsvægt på ca 3500 g.
Vi fik hørte hjertelyden hos den lille, det bankede løs. Dejligt bekræftigende .

Tilgengæld har mor det ikke super. Har smerter pga. ligamenterne (som holder livmoderen på plads) ikke kan følge med maven længere. Så de prøver at give sig, men det gør ondt. Så nu er hun blevet hjemmegående, noget før tid. Så sommeren må gerne komme snart .

Fredag d 18/5-07

Scanning!

Ja, så var vi til scanning igen. De skulle tjekke om alt er som det skal være, bortset fra den fejl vi kender. Heldigvis så alt andet fint ud. Selvom den lille frækkert ikke var helt samarbejdsvillig. Men alligevel var vores hjerter ikke helt rolige. Man frygter jo lidt at de finder nye/andre fejl, som ofte kommer med hjertefejl. Det er dog sjældent at børn med denne fejl, har andre organfejl. Det er jo rart at vide.
Samtidig fik vi endelig kønnet af vide. Det er en lille pige, vi venter os. Så vi holder familietraditionen. Både på Mogens' og Katarina's side får man jo piger som første fødte . Sådan skal det åbenbart bare være. Men vi glæder os meget til at blive forældre!

Overskrift 1

Forbandet valg ...det er lige hvad det er.


En ting er at vores barn har fået konstateret HLHS er slemt nok i sig selv. Men at vi nu skal tage stilling til, om vi skal vælge til eller fra, liv eller død, beholde Junior eller abort, er så forbandet svært.


Vi sørger...vi sørger over at i onsdags kl. 10.50 blev vores raske barn taget fra os. Selvom barnet har haft sygdommen i (måske) lang tid, så var det netop der, vi fik den iskolde spand vand i ansigtet.


Men vores barn lever nu. Barnet lever - og lever godt - i Katarinas dejlige mave og jeg elsker den bandit


Var der dog bare en facitliste...


23/4-07

Valget 

...har ikke været nemt.

Siden vi fik diagnosen i onsdags, har vi undersøgt hvad sygdommen egentlig er for en størrelse.

Vi har undersøgt hvilke behandlingsmuligheder der er (Norwood 1,2,3), hvilke risici der er. Kan vores ægteskab holde til det osv. Vi har naturligvis også vendt muligheden for abort, og på samme måde vægtet for og imod.

Vi har fået god støtte fra både en speciallæge og en sygeplejerske der har med børn og forældre, der har med denne type hjertesygdom at gøre, uden dem stod vi virkelig på Herrens mark.

Men også en snak med en hospitalspræst, en katolsk præst (ja, godt gættet, vi er katolikker), en far til et handikappet barn og sidst men absolut ikke mindst et par der mistede deres barn sidste år.

Uden deres hjælp, gode råd, og hvad de ellers måtte have haft på hjertet, havde vi ikke været gearet eller klædt på til at tage den endelige beslutning.

Men vi har fulgt vores mave, om jeg så må sige...efter samtalen med sygeplejersken fra Rigshospitalet i går aftes, sagde jeg til Katarina "Jeg har besluttet mig, men jeg ved ikke med dig". Dybest set vidste hun det godt, men ville alligevel høre mig sige det.


Vi beholder barnet og kæmper for den lille bandit...


Straks efter beslutningen, fortalte Katarina at hun kunne mærke at Junior holdte fest i hendes mave.


Hvis det ikke er et tegn...ja, så findes de ikke . Så må vi se hvad fremtiden bringer. Vi vil ihvertfald kæmpe for det!


Onsdag d 18/4-07

Hjertebarn!!

Vi har netop i dag onsdag d 18/4, fået konstanteret at vores hjertebarn virkelig er et hjertebarn! Dette er ikke positivt. Vores barn mangler et hjertekammer. Dette er blevet opdaget ved misdannelses scanning, så nu skal vi vælge om vi vil have en abort eller beholde det. Det er simpelthen pest eller kolera. Hvis vi vælger at beholde skal junior igennem min 3 operationer inden for de første 3 år. Den første inden for en uge, og chancerne er ikke super gode.

Det har virkelig været et ønskebarn. Vi har ikke kunne blive gravide naturligt, så dette er sket via IVF (reagensglas). Derfor tager det ekstra hårdt, tror jeg. (Tuder lige igen, ).

 Er lige nu 20 uger +3 henne, og synes bare verden er uretfærdig. Hvorfor OS?!!!

Hvis vi beholder ved de ikke meget om fremtiden, da de ældste børn med denne sygdom er 13 år nu. Det er meget nyt at man overhoved kan opere dette. Samtidig er der jo også en kæmpe risiko ved hver gang de skal igang med kniven.

Der er bare så mange tanker som kører rundt i hoved på en. Bare der var nogen som kunne tage beslutningen for en. Men alligevel er det rart der ikke er. Inde fra riget har de virkelig været gode til ikke at anbefale noget, men blot fortælle om fordele for og imod. Så må vi selv tage beslutningen.

Forbandet valg ...det er lige hvad det er.

En ting er at vores barn har fået konstateret HLHS er slemt nok i sig selv. Men at vi nu skal tage stilling til, om vi skal vælge til eller fra, liv eller død, beholde Junior eller abort, er så forbandet svært.


Vi sørger...vi sørger over at  kl. 10.50 blev vores raske barn taget fra os. Selvom barnet har haft sygdommen i (måske) lang tid, så var det netop der, vi fik den iskolde spand vand i ansigtet.

Men vores barn lever nu. Barnet lever - og lever godt - i Katarinas dejlige mave og jeg elsker den bandit


Var der dog bare en facitliste...


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.12 | 19:29

3% lånetilbud gælder nu for mere detaljer, vi tilbyder alle former for lån her blot ansøg nu: luthor2.corploanfirm@gmail.com

...
15.12 | 19:29

3% lånetilbud gælder nu for mere detaljer, vi tilbyder alle former for lån her blot ansøg nu:

...
17.07 | 09:36

IQ FINANCE PLC provides a full financial planning service to both the commercial and domestic markets. At IQ FINANCE PLC we believe that financial planning is about two things: creating wealth and protecting wealth. These two objectives are at the heart o

...
15.06 | 03:19

3% lånetilbud gælder nu, hvis du har brug for et lån, tilbyder vi alle slags lån her e-mail: luthor2.corploanfirm@gmail.com

...
Du kan lide denne side