Ja, det er ikke det nemmeste at skrive om dette. Men det fylder meget i hoved. Fremtiden! For ingen ved hvor længe vi kan forvente at have tøsen i blandt os. Jeg frygter, det begynder at gå den forkerte vej. Synes der kommer små tegn på det.
Jeg håber bare virkelig jeg tager fejl. Er slet ikke klar til at miste hende. Ikke fordi jeg nogen sinde vil blive det. Men nu begynder frygten bare at fylde alt for meget i hoved 
.
Heldigvis er hun ikke mærket af det endnu. Dvs hun er stadig samme glade pige som altid.
Desværre ved vi jo godt det kun er et spg om tid. Men lægerne har ikke kunne sige noget om hvor længe, vi skal regne med. Men da hun ikke bliver indstillet til et nyt hjerte, og der ikke er mere de kan rent medicinsk andet end at skrue op for det hun får.
Ja, det giver ligesom ikke så mange løsninger for hende.
Har bare lyst til at sætte mig ned og tude nogen gange. Men ved jo godt det ikke hjælper.
Det er jo ikke fordi der ikke sker positive ting, men frygter bare hvornår det er slut. Men tilgengæld er vi gode til at nyde hende.